Daniel&Jacobs mangler ikke kunder. Vi mangler senge og mursten. Derfor er vi på udkig efter ejendomme og projekter, som kan udvikles til moderne og premium hotellejligheder for storbyens kvalitetsbevidste gæster.

Daniel&Jacobs har vind i sejlene

På knap 10 år har vi opbygget en solid portefølje på mere end 300 kvalitetslejligheder med samlet over 1.000 senge – og vi er kun lige begyndt.

Vores pipeline omfatter en række nye lejlighedshoteller med mellem 25 og 180 lejligheder på attraktive placeringer i København og Aarhus. Med de projekter, vi allerede har på vej, forventer vi at have omkring 700 lejligheder i drift i 2028.

Bag væksten står en stærkt forretningscase, og en velsmurt operationel platform, der gør os i stand til at skalere uden at gå på kompromis med kvalitet.

Vi søger løbende nye ejendomme og samarbejdspartnere, der ønsker at udvikle attraktive hotelprojekter med en operatør, der kombinerer og stærk lejecase med fokus på kvalitet og kurerede projekter. Målet er unikke produkter, der lærer sig ud i et marked i vækst.

Skal vi tale sammen?

Hvem samarbejder vi med? 

  • Pensionskasser
  • Ejendomsudviklere
  • Små og større ejendomsselskaber
  • Privat investor


Hvad tilbyder vi? 

Udover at tilbyde lange lejeaftaler og en husleje, der er væsentligt højere end det, man får for almindelige kontor- eller boliglejemål, tilføjer vi værdi til de ejendomme, vi opererer i.

Vi nøjes ikke blot med at modernisere og opdatere ejendommen. Vi tager os også af løbende vedligehold og sikrer konstant, at både bygningen og de enkelte lejligheder fremstår 100%. Vi lever trods alt af at give vores gæster den bedste oplevelse i vores lejligheder.

Det giver jer som ejere af ejendommen ro i maven – og færre udgifter til vedligehold.

Vi er interesserede i både standard-lejekontrakter og hoteloperatøraftaler. Ved lejekontrakter tilbyder vi som regel 10–20 års uopsigelse og et lejeniveau på 2.500 – 4.500 DKK/m.2.

Hvad leder vi efter? 

  • Erhvervsejendomme fra 300–7500 m2 
  • Gode urbane lokationer i Nordeuropa
  • 2-200 enheder pr. ejendom 
  • Enhedsstørrelser: 20 – 200 kvm2

Før billede

Efter billede

Tidligere kontorlokaler

For mindre projekter er vi selv specialister i at transformere kontorlokaler til hotellejligheder og kan hurtigt afstemme mulighederne i samarbejde med vores dygtige rådgiverteam.

Case: Lakes apartments, Dahlerupgade 3-5, København V

Vi overtog et større kontor på over 1000m2 fordelt på to etager på Vesterbro. Vi stod selv for at indhente myndighedsgodkendelser og opføre hotellejligheder i ejendommen. Udlejer ydede tilskud til ombygningen i form af en lejenedsættelse. Lejekontrakten løber i 15 år.

Udviklingsprojekter

På udviklingsprojekter er Daniel&Jacobs gerne aktive partnere helt fra starten. Det sikrer, at vi får skabt det optimale produkt, som giver maksimal udnyttelse af kvadratmeter og sikrer det højest mulige afkast til udviklerne/ejerne.

Sag: Nordtårnet, Amager Strandvej 

I fællesskab med Alfa Development har vi opført hotellejligheder i Nordtårnet på Amager Strandvej. Alfa leverede en Whitebox-løsning, hvor vi ved overtagelse selv stod for indretning i form af FF&E. For nyligt købte vi lokalerne af Alfa, og er nu herrer i eget hus.

Eksisterende hotelejendomme

Små og mellemstore hoteller har ofte svært ved at konkurrere med de store kæder og større hoteller. Ikke mindst fordi gæsterne forventer samme service med morgenmadsrestaurant, bemandet reception og andre omkostningstunge fællesfaciliteter.

Daniel & Jacob's driver en digital forretning, hvor gæster selv checker ind med en online reception, der er åben 24/7. Vi har sløjfet morgenmadsrestauranten og den store prangende foyer, og prioriterer i stedet køkkener og bedre plads i enhederne. 

Det giver væsentligt lavere driftsomkostninger og en sundere forretning for små og mellemstore hotelejendomme.

Case: Basecamp Århus

I fælleskab med Basecamp har vi udviklet et nyt lejlighedshotel med 70 lejligheder i Århus N. Hotellet åbnede i maj 2024. 

Sag: Basecamp

”Samarbejdet med Daniel&Jacob's går rigtig godt, og har udviklet sig til et stærkt samarbejde. Vi startede med syv lejligheder i 2023 og forventer at nå op på over 100 lejligheder fordelt på flere lokationer i 2024, da deres produkt har vist sig som et godt supplement til vores koncept. Deres kombination af gennemdesignede indretningsløsninger med en effektiv tech-dreven drift gør dem til en nem og fleksibel samarbejdspartner.”

Mads Alexander Enghoff – marketing & salgsdirektør, Basecamp i Norden

Respekt og bæredygtighed

Bæredygtighed står centralt i alt, hvad vi foretager os, fra udvikling til daglig drift. Vi sætter en ære i at gøre ting smartere og mindske såvel vores virksomheder som vores gæsters aftryk. Det er altafgørende for os og vores forretning, at vi udvikler og bevarer et godt forhold til vores naboer, og at vi dyrker og styrker de lokalmiljøer, vi opererer i.

En robust forretning

Vores fleksible og adaptive forretningsmodel har stået sin prøve og bevist sin styrke. 

Under COVID skiftede vi med stor succes fokus fra turistbaserede korttidsudlejninger til langtidsudlejninger for business-segmentet. I en tid, hvor de fleste andre i branchen led store tab, kom vi i 2021 ud med et positivt resultat på 3,3 mill. DKK.

I 2022 blev rejsemønstrene igen normaliserede. Lynhurtigt skiftede vi fokus tilbage mod kortere ophold og har siden leveret flotte resultater og stor vækst.

da_DKDansk