Har I ejendommen, har vi gæsterne​​

Har I ejendommen, har vi gæsterne

Daniel&Jacob’s mangler ikke kunder. Vi mangler senge og mursten. Derfor er vi på udkig efter ejendomme og projekter, som kan udvikles til urbane studio apartments og attraktive hotellejligheder for storbyens kvalitetsbevidste gæster.

Daniel&Jacob’s har vind i sejlene

På få år har vi opbygget en solid portefølje med godt og vel 200 kvalitetslejligheder, der løbende lejes ud til byens mange turister og tilrejsende. Men vi har ambitioner om endnu mere.

I 2027 forventer vi at have 300-500 enheder i Danmarks største byer, med yderligere 100-250 enheder i europæiske lokationer i 2028. Derfor er vi på udkig efter samarbejdspartnere, som er interesserede i langsigtede lejeaftaler, at sælge mindre ejendomme eller indgå hoteloperatøraftaler.

Skal vi tale sammen?

Hvem samarbejder vi med? 

  • Pensionskasser
  • Ejendomsddviklere
  • Små og større ejendomsselskaber
  • Private investorer


Hvad tilbyder vi? 

Udover at tilbyde lange lejeaftaler og en husleje, der er væsentligt højere end det, man får for almindelige kontor- eller boliglejemål, tilføjer vi værdi til de ejendomme, vi opererer i.

Vi nøjes ikke blot med at modernisere og opdatere ejendommen. Vi tager os også af løbende vedligehold og sikrer konstant, at både bygningen og de enkelte lejligheder fremstår 100%. Vi lever jo af at give vores gæster den bedst mulige oplevelse i vores lejligheder.

Det giver jer som ejere af ejendommen ro i maven – og færre udgifter til vedligehold.

Hvad leder vi efter? 

  • Ejendomme fra 300–5000 m2 
  • Urbane lokationer i Europa
  • 2-100 enheder pr. ejendom 
  • Enhedsstørrelser: 20 – 200 kvm2

Før billede

Efter billede

Tidligere kontorlokaler

Vi er blevet specialister i at transformere kontorlokaler til lejligheder og kan hurtigt afstemme mulighederne i samarbejde med vores dygtige brandrådgivere.

Case: Dahlerupgade 3-5, København V

I 2020 overtog vi ca. 1.000 m2 kontorlokaler fordelt på to etager på Vesterbro. Vi stod selv for at indhente byggetilladelse og opføre 12 hotellejligheder. Udlejer ydede tilskud til ombygningen i form af en lejenedsættelse. Lejekontrakten løber i 15 år.

Udviklingsprojekter

På udviklingsprojekter er Daniel&Jacob’s gerne aktive partnere helt fra starten. Det sikrer, at vi får skabt det optimale produkt, som giver maksimal udnyttelse af kvadratmeterne og sikrer det højest mulige afkast til udviklerne/ejerne.

Case: Nordtårnet, Amager Strandvej 

I fællesskab med Alfa Development opførte vi i 2018 fem hotellejligheder i stueetagen af Nordtårnet på Amager Strandvej 114. Alfa leverede en Whitebox-løsning, hvor vi ved overtagelse selv indsatte køkkener og delvist badeværelser. I 2022 købte vi lokalerne af Alfa, og er nu herrer i eget hus.

Lejligheder uden bopælspligt

Nyopførte lejligheder, hvor der endnu ikke er pålagt bopælspligt, kan anvendes til hotellejligheder, hvor vi kombinerer kortere ophold af to-tre dage med længere ophold på minimum en måned.

Case: A-house, Islands Brygge

Vi overtog i 2020 operationen af 21 hotellejligheder efter Stay, da A-house på Islands Brygge 79 blev solgt til ny ejer.

Eksisterende hotelejendomme

Små og mellemstore hoteller har ofte svært ved at konkurrere med de store kæder og større hoteller. Ikke mindst fordi gæsterne forventer samme service med morgenmadsrestaurant, bemandet reception og andre omkostningstunge fællesfaciliteter.

Daniel & Jacob’s driver en digital forretning, hvor gæster selv checker ind med en online reception, der er åben 24/7. Vi har sløjfet morgenmadsrestauranten og den store prangende foyer, og prioriterer i stedet køkkener og bedre plads i enhederne. 

Det giver væsentligt lavere driftsomkostninger og en sundere forretning for små og mellemstore hotelejendomme.

Vi er interesserede i både standard-lejekontrakter og hoteloperatøraftaler. Ved lejekontrakter tilbyder vi som regel 10–20 års uopsigelighed og et lejeniveau på 2.500 – 3.500 DKK/m2 (2023).

Case: Basecamp

”Samarbejdet med Daniel&Jacob’s går rigtig godt, og har udviklet sig til et stærkt samarbejde. Vi startede med syv lejligheder i 2023 og forventer at nå op på over 100 lejligheder fordelt på flere lokationer i 2024, da deres produkt har vist sig som et godt supplement til vores koncept. Deres kombination af gennemdesignede indretningsløsninger med en effektiv tech-dreven operation gør dem til en nem og fleksibel samarbejdspartner.”

Mads Alexander Enghoff – marketing & salgsdirektør, Basecamp i Norden

Respekt og bæredygtighed

Bæredygtighed står centralt i alt, hvad vi foretager os, fra udvikling til daglig drift. Vi sætter en ære i at gøre ting smartere og mindske såvel vores virksomheds som vores gæsters aftryk. Det er altafgørende for os og vores forretning, at vi udvikler og bevarer et godt forhold til vores naboer, og at vi dyrker og styrker de lokalmiljøer, vi opererer i.

En solid forretningsmodel

Vores fleksible og adaptive forretningsmodel har stået sin prøve og bevist sin styrke. 

Under COVID skiftede vi med stor succes fokus fra turistbaserede korttidsudlejninger til langtidsudlejninger for business-segmentet. I en tid, hvor de fleste andre i branchen led store tab, kom vi i 2021 ud med et positivt resultat på 3,3 mill. DKK.

I 2022 blev rejsemønstrene igen normaliserede. Lynhurtigt skiftede vi fokus tilbage mod kortere ophold og har siden da leveret flotte resultater og stor vækst.

en_GBEnglish (UK)